Som tronfølger har Kronprinsen altid vidst, at han en dag vil blive den 10. Frederik i den danske kongerække.

I mere end 500 år har navnet Frederik været knyttet til den danske trone, og skønt flere af Kronprinsens navnefæller ikke altid var lige fredsommelige, er det karakteristisk for vores tid, at navnet Frederik er sammensat af ”fred” og et gammelt tysk ord for ”hersker”.

De danske Frederikers historie er også historien om Danmark i nyere tid – fra en fortid med fejder om magt og territorium til en nutid, hvor kongehuset indgår som en logisk del af det demokratiske Danmarks placering i det internationale samfund.

Går man bagud i kongerækken, møder man alle Kronprinsens forgængere og forfædre, der hver især har formet riget. Deres hovedpiner med alt fra statsfinanser, andre bejlere til tronen og trusler fra udenvældsfjender, er ikke noget der bekymrer nutidens regenter. I dag behøver en konge eller dronning ikke at gå forrest på slagmarken for at forsvare sit rige.

Danmarks kommende konge har alligevel uddannet sig grundigt i statskundskab og flere af krigskunstens discipliner, for kongehusets medlemmer ønsker stadig at regenten kan se og vurdere sit lands politiske udfordringer.

Kronprins i tiden

Den dag kronprins Frederik bliver konge af Danmark, vil han være den sjette regent af den glücksborgske linje, som overtog tronen da Christian 9. blev konge efter den barnløse Frederik 7. i 1863. Kronprinsens tip-tip-oldefar bliver ofte omtalt som Europas Svigerfar, fordi hele fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner - og hos mange i den danske kongerække finder man træk og egenskaber, der kan genfindes i en moderne aftapning hos kronprins Frederik.

Da glüksborgerne overtog tronen, var den ny konges ældste søn ti år. Prins Frederik forberedte sig til en fremtid som konge – ganske som sin navnebror, den nuværende kronprins – gennem omfattende militære studier og studier i statskundskab. Hans regenttid blev kort, kun seks år, men han spillede en vigtig rolle for monarkiets samarbejde med den ny tids parlamentarisme, der blev indført ved systemskiftet i 1901.

Kronprins Frederiks oldefar, Kong Christian 10., var meget engageret i det politiske liv, og han blev en samlende figur for hele nationen under den tyske besættelse. I de mange år, hvor Kronprinsens morfar, Frederik 9., sad på tronen med dronning Ingrid ved sin side, blev offentlighedens interesse for livet i kongehuset gradvis øget, og folket blev taget med på råd i spørgsmålet om arvefølgen. I forbindelse med folkeafstemningen om grundlovsændringen i 1953, sagde danskerne således ja til at prinsesse Margrethe skulle være nr. 1 i arvefølgen. Og siden kongens død i 1972 har Danmark været et kongerige med en dronning på tronen.

Kronprins Frederik er skabt af sin egen tid, sådan som enhver tronfølger har været det i Danmarkshistorien. Hans liv og uddannelser har derfor altid været målrettet mod hans position som fremtidens mand i det danske kongehus’ historie. I en tid, hvor monarkiet ikke længere har nogen afgørende politisk indflydelse, er dets betydning for det offentlige liv blevet fastholdt på et meget højt niveau, ikke mindst fordi det er lykkedes at følge med tiden. Kronprins Frederik er dermed fællesnævneren for det historiske perspektiv og den moderne samfundsudvikling.

En fakkelbærer

Da Danmark fik en ny prins i 1968, bragte hans forældre, Dronning Margrethe og Prinsgemalen, orden i den kongelige nummerrække, hvor kongerne Christian hidtil havde været et til to numre foran. Da tronfølgeren fik navnet Frederik, var der udsigt til balance mellem de klassiske kongenavne.

Og netop balance har siden vist sig at være et ledeord for Kronprinsen. Alt hvad Kronprinsen foretager sig bliver fulgt opmærksomt af medierne som ”godt stof” - opvæksten, skolegangen, modningsårene, de officielle pligter, repræsentationsopgaverne, den internationale uddannelse og professionelle karriere i militæret har alt sammen udspillet sig for øjnene af en levende interesseret offentlighed. Kronprinsens gøren og laden har på den måde altid balanceret mellem det private og dansk fælleseje.

Kronprins Frederik er en fakkelbærer i den danske kongefamilie, bogstavelig talt. Da han i 1994 bragte den olympiske ild gennem Københavns gader på vej mod vinterolympiaden i Norge, lignede det nærmest et symbol på Kronprinsens eget liv og skæbne. Som fremtidens konge, vil han modtage og videreføre faklen fra sin mor, og på den måde stå i forbindelse med sin morfar og slægtens øvrige royale overhoveder.

Danskerne føler, at de kender den kongelige familie. Det er hver dag både et privilegium og en udfordring, som kronprins Frederik er kommet bedre og bedre overens med som årene er gået. Hvad det vil sige at være en fuldbefaren regent, er det kun ganske få mennesker beskåret at mærke på egen krop. Den næste i række bliver den kommende Frederik 10., som gennem sine holdninger og handlinger skal være med til at forme det danske monarkis fremtid

Kronprins Frederik har derfor uddannet sig til at føre kongehuset videre ind i det 21. århundrede, både som akademiker og militærmand - dels gennem statskundskabsstudier ved Harvard University i USA og som Cand. scient. pol fra Aarhus Universitet, dels som militæruddannet inden for tre værn, efterfulgt af en specialuddannelse ved Søværnets Frømandskorps.

Ved siden af de boglige studier, den omfattende militære karriere og de mange officielle pligter, har kronprins Frederik fundet tid til at markere sig som et alsidigt idræts- og naturmenneske. Han er en habil skiløber og tennisspiller, han har løbet maraton, deltaget som sejler i VM for Dragebåde og ikke mindst tilbagelagt 2500 km. med hundeslæde på den store Sirius-ekspedition nord om Grønland i år 2000.