Kronprinsparret tog i foråret 2004 Kancellihuset ved Fredensborg Slot i brug. Slottets historie strækker sig tilbage til 1720'erne, og selve Kancellihuset er opført i 1731.

Fredensborg Slot
Fredensborg Slot er opført omkring 1720 af Fr. 4. med J.C. Krieger som arkitekt. Slottet blev udvidet i løbet af 1700-tallet, men grundstrukturen i dette mesterværk inden for dansk barokarkitektur er uændret siden indvielsen i 1722. Den offentligt tilgængelige slotspark er Danmarks største og bedst bevarede barokhave. Haven er grundlagt af Fr. 4. og anlagt af J.C. Krieger, men ligesom slottet blev også haven udvidet og ændret i løbet af 1700-tallet. Slottet anvendes fortsat  af kongehuset.

Fr. 4.s pragtslot blev placeret i jagtvejenes skæringspunkt midt i stjernen. Endnu mens byggeriet stod på, sluttede Danmark og Sverige den fred, der for altid beseglede Skånelandenes skæbne som svenske provinser. Fredslutningen fandt sted på Frederiksborg Slot den 3. juli 1720 og afsluttede Danmarks 11 år lange deltagelse i Store Nordiske Krig. Til minde om freden blev det endnu ikke færdigbyggede slot kaldt »Fredens-Borg«. Først den 11. oktober 1722, på kongens 51-års fødselsdag blev Fredensborg inviet ved en stor fest.

Kriegers Fredensborg
Som arkitekt havde Fr. 4. valgt hofgartneren ved Rosenborg Have, Johan Cornelius Krieger. Kong Frederik selv deltog i planlægningen og fulgte ligesom sin store forgænger udi i bygningskunsten, Chr. 4., aktivt med i hele byggeprocessen.

Ved udformningen af Fredensborg bistod generalbygmesteren J.C. Ernst, der havde ansvaret for Fr. 4.s andet store projekt Frederiksberg Slot. Men hovedansvaret var Kriegers. Når Frederik valgte sin hofgartner til et så storstilet byggeri, skyldes det ikke kun Kriegers evner som bygmester, men også at kongen ønskede et lystslot, hvor have og slot var en enhed. Ved at placere slottet i centrum for Chr. 5.s jagtstjerne havde man så at sige fra begyndelsen udlagt planen for haveanlægget, der strålede ud fra slottet i otte afgrænsede felter.

Ridebaneanlægget på østsiden af den ottekantede gårdsplads hører til Fr. 4.s Fredensborg. Ridebanen afgrænses mod nord af slotskirken med to udløberfløje. Nærmest slottet lå orangeribygningen, der selvfølgelig var udstyret med store drivhusvinduer og i øvrigt forbundet med hovedbygningen med en smal løngang, således at de kongelige via orangeriet kunne nå tørskoede frem til kirken. På den anden side af kirken lå kavalerfløjen med boliger for hoffets embedsmænd og andre tilknyttet husholdningen. Denne del af anlægget blev opført 1724-1726. Stilen blev nok afstemt efter hovedbygningens italienske barok; men elementer af såvel den stringente hollandske barok som rokokoen trænger sig på.

Kirken i anlæggets midte fremtræder med et ganske overdimensioneret kobberspir og mod ridebanen med pilasterudsmykket facade og en rigt profileret trekantgavl med Fr. 4.s portrætbuste. Busten er udført af billedhuggeren Didrik Gercken. Mod øst afgrænses ridebanen af en lang staldbygning, der blev opført i første halvdel af 1720’erne. Modsat mod vest bag ved den ottekantede gårdsplads opførtes ligeledes i 1720’erne den lange røde længe: Domestikfløjen er den eneste røde bygning på Fredensborg, der står med blotlagt bindingsværk under et rødt tegltag.

Kancellihuset
Krieger afsluttede sit arbejde på slottet med opførelsen af den såkaldte »nye Kavalerbygning« i 1731. Den lave fløj med sortglaseret halvvalmet tegltag, der også kaldes Kancellihuset, indrammede ridebanen som sydfløj. Her havde senest dronning Ingrid sin privatbolig, nu er fløjen indrettet til kronprinsen.

Et større indgreb på Kriegers bygning foregik 10 år senere. Chr. 6.s foretrukne barokarkitekt var Laurids Thura, der både stod for Eremitagen og Hørsholm Slot og havde medvirket ved Christiansborg. Thura blev hofbygmester i 1733 og blev adlet de Thurah i 1740. I 1741 lod den flittige arkitekt hovedbygningen på Fredensborg forhøje. Indgrebet kan synes beskedent, idet det bestod i at forhøje den øverste halvetage, mezzaninen, til fuld etagehøjde. Men derved blev det skrå tag afløst af et fladt, som skjules af en lav, »Thurah-karakteristisk« sandstensbalustrade. Thurah er om nogen balustrade-arkitekten i dansk arkitektur. Effekten af den forhøjede etage er også, at kuppelbygningen synes mindre; men måske også mere harmonisk i overensstemmelse med den italienske barok.

I 1753 tilføjede Nicolai Eigtved de fire symmetrisk anbragte hjørnepavilloner på hovedbygningen. Pavillonbygningerne med selvstændige kobbertækkede pyramidetage er fem vinduesfag lange, men vinduerne sidder lidt tættere end på hovedfløjen. Eigtveds tilføjelse betød, at bygningens karakter blev ændret fra en kvadratisk villa til et langstrakt palæ. Hermed imødekom arkitekten tidens krav for fornemme fyrsteboliger: Villaer og eremitager kunne være kompakte, men lystslotte skulle gerne udfolde sig i længden. Genistregen består endvidere i, at Eigtveds indgreb er lidet synligt. Foreningen af gammelt og nyt har givet Fredensborg et harmonisk og velafstemt ydre i fuld overensstemmelse med bygningsværkets oprindelige udtryk.

Historien om Fredensborg Slot og Kancellihuset bygger på bogen "Kongehusets boliger gennem 1000 år" af museumsinspektør ved Søllerød Museum Niels Peter Stilling. Bogen udgives på Politikens Forlag og udkom i august 2003.