Kronprinsen fører det danske kongelige våben. Det kan ses på Kronprinsens elefantridderskjold i Frederiksborg Slotskirke.

Det kongelige våben blev fastsat ved kongelig resolution af 5. juli 1972 og er i høj grad præget af tronskiftet samme år. Det føres af de arveberettigede til tronen. Da Hendes Majestæt Dronningen ikke viderefører de hertugtitler, som Dronningens forgængere anvendte i officiel sammenhæng, blev felternes antal reduceret i forhold til tidligere. Foruden våbenmærkerne for Danmark, Færøerne og Grønland blev enkelte historisk betingede felter bibeholdt.

Skjoldet er firdelt af Dannebrogskorset. I 1. og 4. felt ses Danmarks våben, som er tre kronede løver omgivet af ni hjerter. Det er fra 1100-tallets slutning og har siden været anvendt af de danske konger.

I 2. felt ses Sønderjyllands to løver. Våbenet er dannet i midten af 1200-tallet som en afledning af det danske våben og blev en fast bestanddel af den danske konges skjold, da Christian 1. i 1460 blev hertug af Sønderjylland (Slesvig). Når det stadig føres, skyldes det et særligt hensyn til Sønderjylland, hvis historie adskiller sig væsentligt fra de øvrige landsdeles.

3. felt er delt i tre mindre felter. De tre kroner er egentlig Sveriges våben, men står her for foreningen af de tre nordiske kongeriger (Kalmarunionen), som danske konger siden 1546 har hentydet til på denne måde og fra 1613 med hjemmel i en fredstraktat med Sverige. Vædderen er Færøernes våben og stammer fra 1300-tallet. Den oprejst siddende bjørn blev Grønlands våbenmærke i 1660’erne.

Midt på Dannebrogskorset ligger et lille skjold, hjerteskjoldet, med Oldenborgs to bjælker, der stammer fra 1100-tallet og her markerer, at Danmarks kongehus er en gren af det oldenborgske fyrstehus. Skjoldet holdes af to vildmænd, der kendes fra Christian 1.s tid.

Kronprins Frederiks elefantridderskjold er malet af kgl. våbenmaler Aage Wulff.