Til forsiden Foto: Steen Brogaard
Forside  Aktuelt 
Kalender | Andre aktiviteter | Pressemeddelelser | H.K.H. Kronprinsens taler | H.K.H. Kronprinsessens taler | Interviews |
 
Legatoverrækkelse fra Crown Prince Frederik Fund

Offentliggjort tirsdag d. 30. maj 2006

Det er en glæde at byde jer velkommen til Amalienborg i anledning af uddelingen af dette års tre nye legater.

Inden vi går til legatoverrækkelserne vil jeg gerne sige tak til Bente og Al Fortier.

You have both played an important role in the success of the fund from the very beginning. You have been important fundraisers and your many hours of work have helped insure that we have safely navigated the complicated legal and financial “waters” of charitable organizations. You have opened your home to all our students and helped them feel welcome in Boston. I hope that you, Bente, will continue as a Trustee for many years and that Al will continue to guide us as legal counsel.

I would like to ask both of you to come forward to receive this recognition for your long and tireless support of the Fund. Thank you.

Det er nu min glæde at introducere årets tre legatmodtagere.

Kristian Krag Nielsen

Kristian Krag Nielsen læser Statskundskab på Aarhus Universitet. Sideløbende læser han HD 1.del på Aarhus Handelshøjskole. Siden 2002 har han været Premierløjtnant af reserven og har i den forbindelse været en del af (og også leder af) den danske delegation til adskillige NATO-arrangementer. Kristian Kragh Nielsen har været undervisningsassistent på Erasmus Mundus Master program, men arbejder nu som instruktør ved Statskundskab på Aarhus Universitet. Tilbage i 1996/97 var han på Rotary udvekslingsophold i Iowa. Nu vender han tilbage til USA for at fordybe sig i international sikkerhedspolitik på Kennedyskolen.  

Mehvish Ahmad

Mehvish Ahmad er Bachelor i Internationale Udviklingsstudier og Samfundsvidenskab fra RUC. Derefter påbegyndte hun Statskundskab på Københavns Universitet. Hun er på nuværende tidspunkt igang med en overbygning i Public Policy fra London School of Economics. Mehvish Ahmad har arbejdet i Pakistan for både Asian Development Bank og UK Department for International Development (Bristish Council). Sideløbende med studierne i Danmark arbejdede hun som konsulent for RED Associates. Hun har været medlem og leder af adskillige foreninger så som Forum for Kritiske Muslimer og Human Rights Commission (United Nations Association, Denmark). Mehvish Ahmad er vokset op med pakistansk baggrund og taler Urdu/Hindi flydende.

Benjamin Kramarz

Benjamin Kramarz læser Økonomi (Polit) på Københavns Universitet. Han har arbejdet i Finansrådet, men er på nuværende tidspunkt undervisningsassistent i makro-økonomi på Økonomisk Institut. Han har været i top 5 ved de danske mesterskaber i roning i de sidste 2 år. I 2005 kom han på det danske landshold. Han er også meget interesseret i skuespil, og det er blandt andet blevet til en af hovedrollerne i et teaterstykke på Betty Nansen.

Det er en glæde at overrække jer årets legater. Jeg ønsker jer held og lykke med studierne på Kennedyskolen. 

Tilbage
  Kongehuset.dk
Oversigt | Søg | Kontakt | Udskriv Handicap-egnet version