Verden er lille, siger vi, når noget velkendt dukker op i en sammenhæng, hvor vi ikke havde ventet det. I de senere år er vi begyndt at sige, at verden oven i købet er blevet mindre.

Vi kender hver afkrog af Jorden – og mere til – siger vi. Takket være den moderne teknologi er vi havnet på både månen og Mars. 

Men spørger man de forskere, der skal med på Galathea 3, får man indtryk af, at det nærmest er omvendt. At udforskningen af vores klode først lige er begyndt. Vores viden om de utallige livsformer, den rummer, og de processer, der foregår – især i havene - kan i virkeligheden bare beskrives som et rids i overfladen.

Og verden bliver ikke mindre af, at vi lærer den bedre at kende. Tværtimod. For hver gang forskerne gør en opdagelse, åbner en ny verden sig, med nye og store spørgsmål.

Lysten til at rejse ud og blive klogere har dybe rødder i Danmarkshistorien. Som søfartsnation var vi tidligt på banen inden for navnlig havforskningen, og der udviklede sig hurtigt en tradition for et tæt samarbejde mellem videnskaben og flåden.

Galathea 3 er ingen undtagelse. Det er – som så mange gange før – flåden eller Søværnet, der lægger skib til ekspeditionen. Og det er mandskab fra Søværnet der skal føre VÆDDEREN sikkert fra havn til havn i de kommende godt otte måneder.

Selvom besætningen kender skibet, kommer den på en usædvanlig opgave. For det strømlinede inspektionsskib ligner ikke længere sig selv. Igennem de seneste måneder har teknikere, håndværkere og videnskabsfolk arbejdet intenst for at forvandle VÆDDEREN til en velfungerende arbejdsplads og et hjem, for de flere hundrede forskere og formidlere, som frem til næste forår vil indtage skibet.

Der er moderne laboratorier, ekko-lod, trawl, kilometervis af wirer og alle mulige former for avanceret prøvetagningsudstyr. Og øverst i masten sidder en hvid kuppel. Det er den, som mere end noget andet adskiller Galathea 3 fra alle de andre ekspeditioner, vi igennem historien har sendt ud i verden. For det er den satellitantenne, som vil gøre det muligt for alle os herhjemme at følge ekspeditionen på tæt hold. Vi kan kigge forskerne over skuldrene, mens vi sidder i vore egne stuer og i skoleklasserne. Vi er med, når der bores i havbunden, og når trawl og net hives ombord. Så på en måde kan vi alle sammen deltage i det eventyr, som en jordomrejse er – selv i vore dage. Det gør det trods alt lidt lettere at være bolværksmatros.

Vi ved ikke, hvad Galathea 3 vender hjem med. Men vi ved, at når skibet om lidt lægger fra kaj, er det ladet med store forventninger og en lige så stor portion nysgerrighed. Vi ved også, at den viden og indsigt, der er ekspeditionens ballast, ikke har rødder i Danmark alene. Moderne videnskab er international – og i videnskabens verden er man klar over, at det store udsyn kommer af, at man står på skuldrene af hinanden. Det udsyn skal vi også bidrage til.  

”Rigdom kommer til dem, der søger den”. Jeg synes at dette mundhæld passer godt til Galathea 3 ekspeditionen.

Ordet rigdom betyder i dette tilfælde viden. Samlet set synes jeg også at mundhældet omfatter de mange mennesker der frem til i dag har lagt mange timer i at få Galathea 3 ekspeditionen til at ligne en ekspedition. I de næste knap 9 måneder vil et nyt hold tilføre ekspeditionen ny rigdom ved at søge det kendte samt opsøge det ukendte. 

Galathea 3 skal vise os, at verden er stor. Og at den ikke bliver mindre af, at vi møder overraskelsen i noget, vi troede, vi kendte.