Til forsiden Foto Steen Evald
Forside  H.K.H. Kronprinsessen 
Curriculum Vitae | Dekorationer | Mary Fonden | Protektioner | Æresmedlemskaber |
Curriculum Vitae

 

Mary Elizabeth, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, Kronprinsesse af Danmark, grevinde af Monpezat

Født:
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er født den 5. februar 1972 i Tasmanien, Australien.

Bryllup:
Den 14. maj 2004 blev Mary Elizabeth Donaldson gift med H.K.H. Kronprins Frederik til Danmark og blev ved brylluppet H.K.H. Kronprinsesse Mary Elizabeth. Vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.

Børn:
H.K.H. Prins Christian Valdemar Henri John, født den 15. oktober 2005
H.K.H. Prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, født den 21. april 2007

Danske dekorationer:
Ridder af Elefantordenen (R.E.),
Erindringsmedaille i anledning af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens 75-års fødselsdag (Em.11.juni.2009.),
Erindringsmedaille i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 70-års fødselsdag (Em.16.apr.2010.).

Udenlandske ordener:
St. Olavs Orden, Storkors, Norge (No.St.0.1.),
Stara Planina Orden, 1. kl., Bulgarien (Bu.S.P.1.),
Nordstjerneorden, Storkors, Sverige (Sv.N.Stj.1.),
Sydkorsorden, Storkors, Brasilien (Br.SK.1.),
Orden for gode Gerninger, Storkors, Grækenland (Gr.g.G.1.).

Familie:
Kronprinsessen er yngste datter af John Dalgleish Donaldson, professor i anvendt matematik, født i Skotland den 5. september 1941, og Henrietta Clark Donaldson, født den 12. maj 1942. Parret blev gift i Edinburgh, Skotland, den 31. august 1963 og emigrerede til Australien i november samme år. I 1975 fik de australsk statsborgerskab. Kronprinsessens mor arbejdede som direktionssekretær for rektor ved University of Tasmania. Henrietta Clark Donaldson døde den 20. november 1997.

Den 5. september 2001 giftede professor John Donaldson sig med Susan Elizabeth Donaldson (født Horwood), britisk forfatter.

Kronprinsessen har to søstre og en bror: Jane Alison Stephens, født den 26. december 1965, Patricia Anne Bailey, født den 16. marts 1968 og John Stuart Donaldson, født den 9. juli 1970.


Uddannelse:
Kronprinsessens skolegang begyndte på Clear Lake City Elementary School i Houston, Texas, 1974-1975.

Tilbage i Hobart gik Kronprinsessen på Sandy Bay Infants School 1975-1977. Fra 1978 til 1982 gik Kronprinsessen på Waimea Heights Primary School.

Kronprinsessen gik på Taroona High School fra 1983 til 1986 og fortsatte herefter med studier på Hobart Matriculation College i de næste to år, hvor hun også var meget aktiv med sport.

I 1989 påbegyndte Kronprinsessen studier på University of Tasmania og afsluttede i 1994 med en bachelor grad i handel og jura (B Com. LLB).

Yderligere uddannelse:
I perioden 1994-1996 kvalificerede Kronprinsesse Mary sig til et certifikat for reklamevirksomhed fra Advertising Federation of Australia (AFA), og efterfølgende til et certifikat for markedsføring fra Australian Direct Marketing Association.

Erhvervsbaggrund:
Efter afsluttede universitetsstudier flyttede Kronprinsessen til Melbourne for at arbejde hos det verdensomspændende reklamefirma DDB Needham og blev efterfølgende konsulent med kundeansvarlig ledelse.

Kronprinsesse Marys karriere fortsatte med en stilling som kundeansvarlig leder hos MOJO Partners, også i Melbourne.

I 1998 rejste Kronprinsessen rundt i Amerika og i stor udstrækning i Europa, særligt i hendes fars hjemland, Skotland, hvor hun indgik en 3 måneders kontrakt med Rapp Collins Worldwide i Edinburgh om ansættelse som kundeansvarlig leder.

I begyndelsen af 1999 vendte Kronprinsessen tilbage til Australien, hvor hun blev ansat som kundeansvarlig direktør hos det internationale reklamebureau Young and Rubicam i Sydney.

Kronprinsessen arbejdede senere i en kort periode hos et mindre australsk firma, Love. Senere blev Hendes Kongelige Højhed salgsleder og medlem af ledergruppen hos Belle Property i Sydney.

I første halvår af 2002, efter en beslutning om at ville flytte til Europa, arbejdede Kronprinsessen i en kort periode i Paris, hvor hun underviste i engelsk på en engelsk erhvervssprogskole.

Senere i 2002 flyttede Kronprinsessen til Danmark og blev ansat hos Microsoft Business Solutions som projektkonsulent for virksomhedsudvikling, kommunikation og marketing.

Sprog:
Kronprinsessens modersmål er engelsk, og hendes andet sprog er dansk.


Militær karriere:
Menig i Hjemmeværnet 2008
Sergent i Hjemmeværnet 2009
Løjtnant i Hjemmeværnet 2009

Protektioner:
Børnehjælpsdagen
Copenhagen International Fashion Fair
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Golf Union
Dansk Svømmeunion
Danske Kunsthåndværkere
Designers Nest
Det Danske Kulturinstitut
Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor
FN's Befolkningsfond, UNFPA
Fonden Mødrehjælpen
Forskningens Døgn
HjerneSagen
Hjerneskadeforeningen
Hjerteforeningen
Julemærkefonden
Landsforeningen SIND
LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre
Maternity Worldwide
Nyreforeningen
PsykiatriFonden
Sjældne Diagnoser
The Alannah & Madeline Foundation
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
World Health Organization, Regional Office for Europe

Æresmedlemskaber:
Aabenraa Golfklub
Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme
Fredensborg Golf Club
Furesø Golfklub
Graasten Rideklub af 2004
Honorary Hans Christian Andersen Ambassador to Australia
Honorary Life Governor, The Victor Chang Cardiac Research Institute
International Committee of Women Leaders for Mental Health
Kongelig Dansk Yachtklub
Københavns Golf Klub
Odsherred Golfklub
The Royal Yacht Club of Tasmania

Tilbage
  Kongehuset.dk
Oversigt | Søg | Kontakt | Udskriv Handicap-egnet version